Jaan Kaplinski:

Esimene
viimane kord
olen elus
olen siin

tuul liigutab
lillelist eesriiet
loojuva päikese ees
koerte ja laste
hääled
oja poolt metsa tagant
tee ääres
lõhnavad nõgesed

Välgatus su
tunasest ilust
luitumata
pildil kus hoiad
sules meie
esimest poega


kõik muu
ammu sulanud
arusaamiseks
et ikka
ja alati
on hilja
on liiga hilja

päevapäevalt
on mul enam
häbi et
ma ei kirjuta
sinust

aga sulle küll
sulle ikka
alati

 

Første
siste gong
er eg til
er eg her

vinden rører
den blomstrete gardina
framfor solnedgangen
hundeglam og
barnerøyster
ved bekken bak skogen
ved vegen
angar neslene

Eit glimt av
venleiken din
uvisneleg
på bildet der
du held i fanget
første barnet vårt

alt anna
for lengst smelta
til erkjenning
at likevel
og alltid
er det seint
for seint

dag for dag
kjenner eg større
skam fordi
eg ikkje skriv
om deg

men så likevel til deg
stadig til deg
alltid

Gjendikta av T. Farbregd